Find billetter til vinsmagning hos Tusen Vin via Billetto:
https://billetto.dk/e/strik-og-tusen-vin-billetter-1891435
Træd ind i vinmarken hos Tusen Vin, og mærk roen blandt de 15.000 vinstokke på Tuse Næs.
I fællesskab med Stine Radicke inviteres du til en sanselig oplevelse med fokus på nærvær, fællesskab og smag, til dette særlige Strik & Tusen Vin arrangement,
Medbring dit strikketøj og nyd en afslappet stund i vinmarken, hvor tempoet sættes ned, og der er plads til både fordybelse og gode samtaler.
Arrangementet varer ca. 2,5 time og byder på en guidet rundvisning i både vinmarkerne og vineriet, med vinbonden som vært. Du får et ærligt indblik i økologisk vindyrkning, livet som dansk vinbonde og håndværket bag hver eneste flaske. Derudover har vi udviklet en strikkeopskrift, som udleveres på dagen, og bliver præsenteret af Stine Radicke.
Hvis du ønsker at begynde på projektet på dagen bør du medbringe strikkepinde 3,5 mm, strømpepinde eller rundpind 60/80 cm, samt 50 g garn med en løbelængde på ca. 175 meter, eller andet, der giver en strikkefasthed på 22 masker i bredden.
Undervejs smager du fem forskellige vine, mens du hører historierne bag dem og får inspiration til, hvordan de kan nydes bedst til mad. Her handler vin ikke kun om smag, men om stemning, jord, vejr og mennesker – og om at være til stede i nuet.
OBS: Eventet afholdes ved minimum 10 deltagere – vi giver naturligvis besked, hvis det ikke opnås.










